Så sidder man pludselig i Cebu og der er under en uge til jeg igen er hjemme i Danmark.. Trist på mange måder, men det bliver da også dejligt og komme hjem igen - til familien og vennerne.
Jeg har taget en ekstra uge alene i Cebu, simpelthen fordi jeg bare ikke havde fået nok - og andre grunde jeg ikke lige vil komme ind på her. Jeg er den sidste dansker tilbage fra det gamle hold, men tilgengæld er byen nu fyldt med nye danske pædagogstuderende fra det hold danskere der starter deres praktik i næste uge!
Det har været sjovt at være med til at tage imod dem, for det bragte mig direkte tilbage til da jeg ankom til Filippinerne. På næsten barbund og et hoved fyldt med indtryk og informationer. De har været med i byen, jeg har vist nogle Aalborg-piger op til Tancor 1, hvor de fik en lejlighed fra den 21. august.. Det vækker virkelig minder at opleve det igen og jeg er sgu' misundelig på dem alle sammen, for nu er det deres tur til at blive udfordret af en helt ny kultur!
Imorgen er det min fødselsdag og den skal da nok lige ud og fejre, er blevet inviteret til middag i et filippinsk hjem og om aftenen skal jeg ud og have en øl eller 10. Jeg skal både fejre min fødselsdag, men jeg skal lige så meget fejre en dag uden kanel!!! ;-)
Jeg har været på Parian en gang efter jeg kom tilbage fra Thailand, de var glade for at se mig og det var også et glædeligt gensynd for mit vedkommende. En del af de gamle børn var væk og nye var kommet til - men sådan er Parian.. Formålet med mit besøg var også at gøre rent i vores skab derude og gøre det klar til de nye studerende. Vi havde et skab med bolde, blyanter og meget andet sjov. Det skab var næsten ribbet og jeg gad godt vide hvordan, for der er sgu' lås på.. Har dog nye bolde og blyanter jeg vil give til de nye danskere, for det er rart at have noget at starte op med!
Det var alt for mig og nok mit sidste indlæg fra Filippinerne...
Sune Bjerregaard - Cebu, tilbage til Danmark!
onsdag den 4. august 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)