Brutal Hanekamp!

Så var det dagen hvor jeg virkelig fik oplevet noget Filipinsk kultur.. Kl.12.30 blev det banket på min dør, jeg lå med trætte øje og en smule tømmermænd fra lørdag nat. Det var Claus fra 3. sal, der gerne ville ud og se hanekamp eller cock-fight på engelsk. Søren var frisk og jeg blev da også frisk hen ad vejen.. ;-)

Vi satte os ind i en taxi og sagde vi gerne ville ud og se cock-fight, han sagde det nærmeste sted var ude i bydelen Mandaue og afsted der til.. 70 pisos senere kom vi til arenaen og uden for kunne vi høre en stor forsamling af mennesker huje etc mens hanerne kæmpede. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, for under kampene var der ikke ret meget larm fra tilskuerne, men tilgengæld lige før kampene når der skulle spilles penge var der knald på.. Den første film er ca. i midten af pausen mellem kampene, der er lidt larm fra tilskuerne.

Den anden film er fra lige før kampen skal i gang, her var de helt oppe og køre for at få deres væddemål på plads. Det er fantastisk det fungerer, for det virkede for os som et stort gedemarked.

Vi så vel ca. en 15-20 kampe, hvor i alle af dem var der mindst en af parterne der mistede sit liv - nogle gange var det dog begge og så endte kampen uafgjort.. Hanerne var forsynet med et barberblad bag på deres ene ben, så de kunne nemt skade hinanden og tit var der også en hane der brækkede sit ben, så meget brutalt, men sjovt nok at opleve stemningen og nok heller ikke sidste gang vi skal derud.

Vi købte ringside billetter og da vi kom ind flyttede Filippinerne sig for os og vi fik deres plads, meget specielt og også lidt ubehageligt bare at tage deres pladser.. Men de var meget flinke og hjælpsomme, for vi spillede også på Hanerne. Dog ikke selv, vi fik en filippiner til at være en slags mellemmand for os. Vi sagde hvem vi ville spille på og for hvor meget. Vi smed 500 pisos ind og vandt vi fik vi 250-350 pisos med ud igen. Jeg kom derfra med et lille underskud, men ikke noget der er værd at skrive hjem om - rundt regnet minus 50 danske kr.

Ellers har jeg i aften også været i biffen og se "From Paris with love" 150 pisos kostede det os hver (Søren og jeg), Det var så den weekend og en ny uge venter, skal være alene på arbejde imorgen, da Rune og Anders er på tur. Det var jeg også i fredags og var faktisk ganske hyggeligt..

God uge til jer alle og sov godt fra Cebu, Filippinerne, når I kommer så langt..

Hils

Filippinerne..

Efter utallige opfordringer eller i hvert fald 1, vil jeg lige bruge mit ugentlige blog-indlæg på mit indtryk af Filippinerne. Det er mit indtryk og er ud fra ting jeg har oplevet hernede, så måske nogen har oplevet noget andet og slet ikke deler den samme opfattelse af Filippinerne og en filippiner, som jeg gør..

Som jeg også har skrevet før, så er de et meget rart folkefærd og vil til de fleste tider gerne hjælpe. De ser mig (og de andre danskere) som den "hvide mand", så man kan nemt komme til at føle sig som et overklasseløg (og de kan få opfattelsen af det), hvis ikke man lige tænker sig lidt om. Derfor er det bl.a. vigtigt, at man altid er smilende og hilser på dem, når de har sagt hej. Derfor kan en dag også være anstrengene, hvis ikke man lige har den bedste dag eller bare er træt. Har dog ikke rigtig oplevet det endnu, har haft pænt med overskud.. ;-)

På arbejdet er der stor forskel på dagene, nogle dage er personalet meget imødekommende og vil snakke, men tit har vi også oplevet at de knap kan hilse på os. Sådan en dag er det godt at være 3 på stedet, for så kan vi komme med en masse sarkastiske bemærkninger til hinanden på dansk, om hvor flinke og venlige de lige er den dag!

I fredags var jeg i Cebu zoo, sammen med praktikstedet og hvilket dyrplageri.. Jeg var noget chokkeret da jeg lige kom ind.. Dyrene var i små bure og havde intet, fx lå der en tiger på 2x3 m2. Der var en tiger,får og geder, små aber, slanger og krokodiller. Hvis man ville var det muligt at røre alle dyrene også tigeren , det var bare lige at stikke lappen op og klappe. Der stod man ikke måtte fodre dyrene, men alle aberne blev da flittigt fodret med chips og en form for sukkerboller børnene havde fået fra personalet..

Nå, men turen var nu en god oplevelse, jeg var ene afsted for Anders og Rune hjalp til på Parian med rengøring af huset, dét skulle jeg også have gjort, men da de spurgte om en af os ville med i zoo var jeg hurtig! De havde en dag fra 9 til 12, mens min var fra 9 til 15.30, så der står vist 1-1 på den dag.. ;-) Men det var dejligt at opleve børnene i andre rammer og jeg kom da også noget mere ind under huden af nogen - især på de 3 piger der var med.. Skønt også de er blevet mere åbne!

Nå det var et sidespring, men det jeg ville frem til med zoo historien var, at personalet i zoo tog billede af mig.. De var vist ikke vant til at se en hvid mand i zoo, så skal ikke undre mig om jeg pludselig kommer med i en reklame for Cebu Zoo.. ;-)

Penge

Pengene dem er der mange af når du er fra Danmark og du er på Filippinerne, vi plejer at sige vi ca. har en SUx4, så man kan nemt føle sig lidt rig! Et godt eksempel er fx igen McDonalds, ligesom jeg gav et eksempel på i Hong Kong.

Forrige weekend havde Mikkel, Søren og jeg tømmermænd for en gangs skyld. Vi havde dagen før aftalt at vi skulle have McDelivery og det fik vi... Vi bestilte 2 bigmac menu, 1 MCchicken menu, 1 stor pomfrit, 1 mellem pomfrit, 2 MCchicken, 2 cheeseburger.. - vi kom ca. af med 860 pisos, hvilket svare til ca 100 Danske kr og det var inklusive levering! Fantastisk..

Nok ikke sidste gang vi gør det, derfor har jeg også investeret i et par løbesko, for det kan vist ikke gå uden en tur på løbebåndet en gang imellem.. Det er jo et lille motionsrum og en udendørs pool med til det lejlighedskompleks vi bor i.

Indgangen er bevogtet med vagter, hvilket ikke er noget mærkeligt i hernede, for de er overalt hernede. Banker, de store malls og private hjem, mange af dem er også bevæbnet med geværer og pistoler.. Mærkeligt i starten, men også det vender man sig til og de bliver hurtigt en del af hverdagen.

Igen et sidespring.. For at vende tilbage til penge, så kan jeg også fortælle jeg ca. kører i taxa 2-4 gange om dagen. Det koster rundt regnet 50 pisos pr. gang - hvilket er 5-7 danske kr. Og der er altid en taxi, for der simpelthen i 1000 vis af dem.. Er man lidt mere kendt og tryk kan man også tage en jipney (stave), hvilket er en form for bus, dem er der også rigtig mange af, de koster 7 pisos, eller ca. 1 kr... Billedet viser mine 2 praktiksvende Anders og Rune (et par rigtige mænd, hvis de selv skal sige det - og det skal de), på vej fra arbejde, de hang bag på fordi jipneyen var fuld..

Når vi er i byen har vi tit været en lille flok der er taget på noget der hedder You, her har vi siddet udenfor.. Så har vi bestilt øl + lidt drinks og der er nok bestilt lidt mere end vi normalt ville gøre i DK - bare fordi vi kan! ;-) Når vi så har fået regningen, har den måske lydt på 2000-3000 måske 4000 pisos, så er regningen blevet delt og vi er måske kommet af med 300 pisos pr mand, måske 35-40 danske kr.. Så fuld skal du nok blive, for ingen penge!

Ligestilling

På Filippinerne er det ikke usædvanligt at det er kvinderne der sidder på de øverste topposter, fx på det sygehus jeg var på, var overlægen der tilså mig en kvinde. Bagefter fandt jeg også ud af, at hendes efternavn var det samme som hospitalets navn. Kvinderne er meget respekteret hernede også de danske, hvis bare de klæder sig med omtanke (ikke for udfordrene) og opfører sig normalt.

Ja det var lidt om Filippinerne og et par sidespring, så må vi se hvornår jeg blogger igen.. Ha' det godt og tag en sneboldkamp for mig.. Så slikker jeg sol for jer..

En filippiner spurgte mig forresten om vejret i Danmark, jeg sagde det var forskelligt fra årstiden og lige nu var der minus grader. Som han sagde, "in the Philippines their's only two kind of wheater.. - hot and hotter!" Og det måtte jeg give ham ret i!

Take care..

Den første uge i praktikken..

Efter en dag i praktik, kan man godt blive lidt træt og eftertænksom også selvom dagen måske bare varer 2 timer. For når du er i praktik herovre, så er du altså på fra start til slut og varmen gør det heller ikke mindre hårdt..

(Billedet viser en eftertænksom Susanne en dag i den første praktikuge) - iøvrigt udsigten fra vores lejlighed udover Cebu..


Nu er det weekend - lørdag og jeg kan nu se lidt tilbage på, hvordan den første uge har været på Parian Drop-in center..
Hvis jeg skal sætte nogle ord på ugen må det blive, forvirrende, hårdt, men egentligt også meget spændende..
Det er mærkeligt at komme som pædagogstuderende fra Danmark og have nogle idéer om hvordan en institution kører.. - og så komme herned hvor det bare kører som vinden blæser (fristes man til at sige), for der er sgu' ikke meget planlægning af hverdagen. Som pædagog skal man vide hvorfor man lige netop gør som man gør eller i hvertfald kunne forklare sine handlinger. På Parian fristes man til bare at glæde sig, når der sker handling fra personalet - men man kan også være sikker på de ikke ved noget som helst om hvorfor de gør det! Det er bare noget de har læst eller fået at vide de skal gøre..
Nå, men sådan er Danmark og Filippinerne jo forskellige fra hinanden, måske de tidligere studerende, vores ophold og de kommende studerende kan være med til at rykke noget - man kan da håbe!

Hvis jeg skal fortælle lidt om ugen, så startede den ligesom i Danmark om mandagen - sjovt nok.. Her mødte Rune, Anders og jeg op på Parian.. Vi startede med et møde med Moloyd (tror jeg det staves), han er en socialworker - og virker faktisk til han laver dagens gode gerning på Parian og kæmper for at børnene bliver sendt til bedre og mere permanent hjem.. Han laver dog kun papir arbejde og er ikke rigtig sammen med børnene.
Han gav os nogle husregler, med ting vi ikke må gøre på Parian. Under det meste af mødet hamrede og bankede børnene på døren og og vinduerne, Moloyd prøvede flere gange at få dem til at stoppe. Til sidst gav han op, gik ind og hentede slik og gav det til børnene, hvis så de lovede at gå på værelset.. Dér kiggede Anders, Rune og jeg på hinanden og Anders udbrød tigerdyrspædagogik!
Lidt skøre de jo de Filippinere (på den gode måde) ;-)

Børnene har taget godt imod os, de kravler rundt på os og vil gerne sidde med os. De trænger virkelig til noget omsorg og opmærksomhed i alle afskygninger. De kan ikke ret meget engelsk, så vi må jo kommunikere med hinanden så godt vi kan, med pege ansigtsudtryk og hvad ellers vi lige kan gribe i..
Ellers kan jeg fortælle, at jeg har mødt Sokrates, dog ikke den græske filosof og Platons læremester, men en ung fyr der bor på Parian, vil skyde ham til at være 13 - da han ikke selv lige kunne svare på det. Flink ung knægt, der virker til at nyde at have nogle unge mænd at spille basketbold med og lave lidt sjov.
Har uendeligt meget at berette om, men vuderer for dig, dig og dig, at skal du også synes det udholdeligt at læse, så må jeg hellere stoppe her.. ;-)

I dag lørdag skal jeg bare slappe af, Søren og jeg har aftalt at tage på jagt... - en jagt, som foregår på en klassisk spillemaskine inde i Ayala shopping mall, hvor vi har fundet et dinosaurspil .. Nørder er vi vel en lille smule! Og i aften står den vist på nogle øl og en lille bytur..

God weekend til jer alle sammen..
Sune

Billeder fra Januar på Filippinerne..

Hør evt denne sang mens du ser billeder.. - det er min sang!
http://www.youtube.com/watch?v=yi8di1WlKyw&feature=player_embedded

Her er billeder fra Filippinerne Januar måned (der er iøvrigt også lidt nye billeder Hong Kong mappen, hvis ikke du har set det!

http://picasaweb.google.com/SuneFilippinerne/JanuarManedPaFilippinerne##

Første indtryk Parian..

Så var det dagen jeg var på mit første besøg på praktik stedet, Parian drop-in center..
Det var mærkeligt endelig at se det, efter man har læst gamle blogs, set billeder og hørt fortællinger fra gamle studerende. Hold da op hvor har de bare ingen ting, det var præcis så dårligt som tidligere studerende har sagt. Det var bare vægge, skidt og tag over hovedet..

Jeg skal være på stedet med Anderes og Rune fra Aalborg, vi skulle have været 5 i det hele, men pludselig ville de kun have 3 studerende. Så blev det desværre 2 piger fra Århus - Ditte og Maria der trak nitten/bide i lorten/få fingeren i øjet/vælte på cyklen eller hvad nu man siger og finde et nyt sted.. Det blev de ret trætte af og forståeligt, når de havde glædet og forberedt sig på Parian! Jeg kom allerede i godt snak med husfaderen på Parian, fordi jeg havde en gave til ham fra de gamle studerende, vi udvekslede nummer osv.. Så vil prøve at bruge min nordjyske/danske charme og se om jeg ikke kan overtale dem til at tage 5 studerende, for de kunne helt sikkert godt bruge alt det hjælp de kan få.. Det kunne også være fedt både at have piger og drenge st spare med, for vi ser jo nok nogle ting lidt anderledes.

Men da vi kom på Parian, blev vi vist ind på et kontor og fik en lille snak sammen med en socialworker - Anders, Rune og mig + vores missionær Flemming (vores kontakt person, der har sørget for kontakten mellem skole og hernede. Han er iøvrigt en rigtig rar og frisk mand, ham skal Filippinerne vist være glade for)
Og velkommen til virkeligheden Anders, Rune og Sune, for der sad en dreng på 7-9 år og græd. Han var lige blevet efterladt af sine forældre og var kommet på Parian.. Så får man hurtigt et nyt syn på livet, der er måske vigtigere ting i verden end fedt tøj og hvad ellers der normalt trækker i en!

Nå.. Det var lidt om Parian, kan fortælle at jeg på søndag skal ud og have noget indledning til at dykke.. Så må jeg se om det er noget for mig eller ikke!
Mandag kl.10 går det løs på Parian og jeg glæder mig!

Hej hej for denne gang..

Ps.
http://new.tv3.dk/drommen/dream/i/5870/
Hjælp mig i øvrigt ved at give mig anbefalinger ind på ovenstående link. Lav en bruger og anbefal dræmmen..