Den første uge i praktikken..

Efter en dag i praktik, kan man godt blive lidt træt og eftertænksom også selvom dagen måske bare varer 2 timer. For når du er i praktik herovre, så er du altså på fra start til slut og varmen gør det heller ikke mindre hårdt..

(Billedet viser en eftertænksom Susanne en dag i den første praktikuge) - iøvrigt udsigten fra vores lejlighed udover Cebu..


Nu er det weekend - lørdag og jeg kan nu se lidt tilbage på, hvordan den første uge har været på Parian Drop-in center..
Hvis jeg skal sætte nogle ord på ugen må det blive, forvirrende, hårdt, men egentligt også meget spændende..
Det er mærkeligt at komme som pædagogstuderende fra Danmark og have nogle idéer om hvordan en institution kører.. - og så komme herned hvor det bare kører som vinden blæser (fristes man til at sige), for der er sgu' ikke meget planlægning af hverdagen. Som pædagog skal man vide hvorfor man lige netop gør som man gør eller i hvertfald kunne forklare sine handlinger. På Parian fristes man til bare at glæde sig, når der sker handling fra personalet - men man kan også være sikker på de ikke ved noget som helst om hvorfor de gør det! Det er bare noget de har læst eller fået at vide de skal gøre..
Nå, men sådan er Danmark og Filippinerne jo forskellige fra hinanden, måske de tidligere studerende, vores ophold og de kommende studerende kan være med til at rykke noget - man kan da håbe!

Hvis jeg skal fortælle lidt om ugen, så startede den ligesom i Danmark om mandagen - sjovt nok.. Her mødte Rune, Anders og jeg op på Parian.. Vi startede med et møde med Moloyd (tror jeg det staves), han er en socialworker - og virker faktisk til han laver dagens gode gerning på Parian og kæmper for at børnene bliver sendt til bedre og mere permanent hjem.. Han laver dog kun papir arbejde og er ikke rigtig sammen med børnene.
Han gav os nogle husregler, med ting vi ikke må gøre på Parian. Under det meste af mødet hamrede og bankede børnene på døren og og vinduerne, Moloyd prøvede flere gange at få dem til at stoppe. Til sidst gav han op, gik ind og hentede slik og gav det til børnene, hvis så de lovede at gå på værelset.. Dér kiggede Anders, Rune og jeg på hinanden og Anders udbrød tigerdyrspædagogik!
Lidt skøre de jo de Filippinere (på den gode måde) ;-)

Børnene har taget godt imod os, de kravler rundt på os og vil gerne sidde med os. De trænger virkelig til noget omsorg og opmærksomhed i alle afskygninger. De kan ikke ret meget engelsk, så vi må jo kommunikere med hinanden så godt vi kan, med pege ansigtsudtryk og hvad ellers vi lige kan gribe i..
Ellers kan jeg fortælle, at jeg har mødt Sokrates, dog ikke den græske filosof og Platons læremester, men en ung fyr der bor på Parian, vil skyde ham til at være 13 - da han ikke selv lige kunne svare på det. Flink ung knægt, der virker til at nyde at have nogle unge mænd at spille basketbold med og lave lidt sjov.
Har uendeligt meget at berette om, men vuderer for dig, dig og dig, at skal du også synes det udholdeligt at læse, så må jeg hellere stoppe her.. ;-)

I dag lørdag skal jeg bare slappe af, Søren og jeg har aftalt at tage på jagt... - en jagt, som foregår på en klassisk spillemaskine inde i Ayala shopping mall, hvor vi har fundet et dinosaurspil .. Nørder er vi vel en lille smule! Og i aften står den vist på nogle øl og en lille bytur..

God weekend til jer alle sammen..
Sune