Filippinerne er stadig et dejligt land..!

Jep.. så fandt han endelig lidt tid til at opdatere sin blog, kan godt mærke det er sværer at finde tid nu, end det var i starten. Tiden er jo knap hernede og i starten var der hele tiden så meget nydt at fortælle om - men nu skulle den være god nok, jeg skriver igen! ;-)

Siden fødselsdagen på Parian (til ære for vores kære dronning) har vi igen været ved stranden med børnene. Vi har nemlig været en gang før..

Dagen før stand turen spurgte vi en af de ansatte hvornår vi skulle komme, den næste morgen? Mimi svarede mellem 8 og 9, vi sagde okay og aftalte med hinanden på vej ud af døren, at vi først kom kl.9.30. Dagen efter kom vi kl. 9.30, som planlagt og kl.11 var vi parat til at køre fra Parian!!!!!

Ja, det kom jo ikke som nogen overraskelse for os, vi har jo prøvet det der hedder Filippiner-tid før og fik lov endnu en gang. Og selvfølgelig har vi lyst til at brokke os, men det hjælper bare ikke noget hernede. For skælder man ud og brokker sig, så taber man ansigt og kan risikere de ikke vil snakke med en mere. Så der var ikke andet end at ryste lidt på hovedet og grine af det hele..

Nå, men vi havde en fin dag på stranden, vi betaler for leje af en lille hytte (250 pesos) og noget sodavand. Den her gang var der også en masse voksne med, der arbejder på Parian - nogen vi aldrig har talt med og sørme om nogen af dem ikke også havde taget deres børn med.. - igen er det bare at ryste lidt på hovedet! Børnene fra Parian så dog ud til at have en sjov dag og nød at komme ud.

Da vi så skulle hjem og hele bussen er pakket, mangler der en dreng, det er Junjun. Han vil ikke med op i bussen, der bliver kaldt på ham og chaufføren prøver at få ham med op. Han vil dog ikke, så det ender med bussen begynder og køre og alle de voksne og børn sidder og råber farvel Junjun. Anders, Rune og jeg sidder og taler om det her fandme er mærkeligt, nu kan vi så se den stakkels dreng har sat sig ned og begyndt og græde. Jeg sidder tættest på døren, så jeg springer ud mens bussen kører (ikke så hurtigt, men nok til jeg synes jeg er sej), går hen til Junjun og siger "kom med mig Junjun, nu skal vi hjem". Han tager min hånd og vi går hen til bussen, her får jeg rakt et par tørre bukser ud af vinduet. Jeg hjælper ham med at skifte og ser så han har en forbinding på hans tissemand, hvilket betyder drengen lige er blevet omskåret. Altså jeg havde nok også været rundt på gulvet, hvis jeg havde været ude og bade i saltvand, med en nyomskåret tissemand!! Stakkels Junjun.. (Se ham på billedet til højre)

Ellers kan jeg fortælle Mikkel netop i dette øjeblik er nøgen og nu har han underbukser på. - lige et sidespring! ;-)

Ellers kan jeg så også fortælle, at vi har holdt Tancorfest, her i Tancor 1. Det var for de 3 dansker lejligheder, temaet var Bad Taste og vi var flotte. Vi startede på 2., gik på 3. og sluttede af oppe ved os på 4. etage, da det var os der stod som arrangør af festen. Det var en fin fin fest og vi var alle grimme - Claus vandt, hans udstyr kom direkte fra hans skab, hvilket må siges at være imponerende!

Nå ja, før Tancorfesten var jeg på en weekendtur til Moalboal, hvilket var super hyggeligt, vi var vist 12 danskere afsted. Jeg fik oplevet at være til en rigtig Filippinsk privatfest, med massere af mad, hvilket vil sige ris og kød iform af noget gullash agtigt noget. Jeg spiste for første gang i mit liv lever og det smagte okay.

Igår onsdag, var jeg med Susanne på arbejde, hun arbejder på Franciscan, hvor jeg for et stykke tid siden var ude med pigen Cathlin - hvilket ikke var en god oplevelse. Jeg havde holdt kontakten lidt ved lige med Cathlin, ved at sende hilsner med til hende gennem Susanne og hun havde også fået en videohilsen. Sørme om jeg så ikke fik lov til at komme ud og besøge hende, og sikke en dejlig dag. Det var en helt anden stemning på stedet den dag, en mand sad og spillede guitar og nogen sang til, mens en hel flok børn legede. Sarah har vi ikke fået besøgt endnu, jeg lå syg og Anders fik sin familie på besøg, så vi fik ikke aftalt noget med at komme afsted, men hun er bestemt ikke glemt!

I dag torsdag d.13/5 2010 tager jeg igen på en forlænget weekendtur, denne gang til Dumaguette med 12-15 danskere - mit mål er at slappe af og have det sjovt! Skal møde igen mandag, hvor vi skal have vandkamp ude på Parian.. Næste weekend skal jeg jeg forresten til Borneo, hvor jeg besøge hende danskeren, der ejer det abereservat for orangutanger - Glæder mig!

God Kristihimmelfartsferie til alle!