Dronning Margrethes fødselsdag på Parian!

Så var det dagen hvor Dronningen fyldte 70 år og børn og personale, fik mulighed for at fejre hende for første gang i deres liv..

Torsdag d.15 april stod Rune og jeg nede og ventede på en jeepneyen, vi skulle møde på arbejde kl.15 som vi plejer. Der slyngede jeg idéen ud, om at vi skulle holde fødselsdag på Parian for vores kære dronning. Rune greb idéen og vi fik stablet en rigtig god dag på benene!

Vi aftalte at gå hele vejen, det skulle virke som om at vi virkelig fejrede dronningens fødselsdag hvert år og det var en stor ære for os, hvis de gad deltage - børn som personale. Derfor satte vi os sammen om aftenen og aftalte hvordan det skulle foregå. Vi fandt nogle billeder, et af hele kongefamilien, et af Amalienborg med en Garderparade foran og et af mig stående vagt foran Amalienborg. Om eftermiddagen efter arbejde havde vi været ude og handle ind (kopper, tallerkener, lys og bestik) samt kigge på kager. Først i Ayala mall, hvor vi vidste kagerne var lidt billigere, dernæst tog vi til en bager i nærheden af hvor vi bor. Der så vi på rigtig fødselsdagskager i deres album og hold op hvor var de flotte, så flotte at vi besluttede at spendere lidt ekstra. Desværre skulle de have en lille uge til at gøre kagen klar, så den gik ikke da vi stod der dagen før.

Rune og jeg mødtes fredag kl.12 og tog i Ayala mall, hvor vi først skulle have printet billederne ud. Det fik vi gjort i A4 størrelse og det kostede os 90 pesos. Dernæst gjalt det kageindkøb, vi flottede os og købte 2 kager, hvor vi endda fik skrevet Margrethe på den ene - 525 pesos skulle de ha' for det, hvilket ca. svarer til 60-65 kr.. Det er skønt og billigt at være på Filippinerne! ;-)

På Parian stillede vi bordene klar og dækkede op med vores indkøbte tallerkener etc., kagerne stillede vi frem og tændte lysene. De børn der ikke var i sommer skole inviterede vi på fødselsdag, samt personalet. Rune og jeg startede med at vise billederne, samt fortælle om Danmarks kongefamilie og min tid i Livgarden, dernæst sange vi "Der er et yndigt land" (fodboldversionen), så sang de Filippinernes nationalsang for os og dronningen, hvilket du kan se i videoen.. Til sidst sang vi fødselsdagssangen med instrumenterne og så rundede vi alle sammen af med "Happy birthday".

Har droppet videoen, den tager åbenbart en krig at overføre, måske jeg kan gøre noget andet..

Kagerne var de ville med, er også sikker på de var et stort lokkemiddel for personalet til at være med, tror i hvertfald Moloy (socialrådgiveren) fik lyst til at være med, efter han så kagerne!

De spurgte meget interesseret ind til tingene i Danmark omkring kongehuset og min tid som soldat. Faktisk kom en af de ansatte og fortalte mig, at da hun så mig på billedet i min uniform, var det kommet til at minde hende om hendes nu afdøde mand. Han var blevet dræbt i august 2009, under uroligheder nede i den sydlige del af Filippinerne - på Mindanao. Lidt paf blev jeg, men jeg fik da spurgt lidt indtil hendes situation etc.. Kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere om hendes mand og hendes liv, - det må jeg lige arbejde på at få fundet ud af.. Men jeg fandt da ud af, at giver man noget af sig selv, så er folk også meget mere villige til at åbne sig op og fortælle om dem selv. Det er forøvrigt hende der sidder helt nede til venstre i den blå trøje, på billedet af fødselsdagsbordet..

Efter fødselsdagen viste vi film for børnene, vi så "Up" hvilket var en stor succes. Ja faktisk var hele dagen en stor succes og både Rune og jeg var enige om, at det havde været en af de bedste dage på Parian - hvis ikke den bedste!

I dag mandag var så lige en modsætning til fredagen, vi kom kl.15.. Ingen børn, alle sov og der gik faktisk en time, før nogen stod op.. - Så Rune og jeg diskuterede Champions Leauge finaler, fra år 1998 til i dag.. Hyggeligt, men ikke lige hvad vi gerne ville bruge tiden på, når vi er på arbejde.. I morgen skal jeg med ud og aflevere en dreng der hedder Jayrain på et nyt hjem. Spændende, det er første gang vi skal med en dreng..

Siden vi afleverede Sarah, har vi været ude med Cathlin på et hjem der hedder Francisca (stave), hvor Susanne er i praktik.. - det var slet ikke sjovt at skulle aflevere hende der, syntes ikke det virkede ret godt og de tog ikke rigtig imod hende, men er dog glad for Sus er der, så kan hun fortælle mig hvordan det går med Cathlin. (se billedet, pigen til venstre er Cathlin. Billedet er taget sammen med Jane Allison fra Parian, lige inden vi tog hjem igen fra Francisca - snøft).

Jeg har også været med en anden pige, på et hjem der hedder Bonita, der ligger oppe i bjergene. Det er er et hjem for seksueltmisbrugte piger. Det var jeg godt nok heller ikke specielt imponeret af. Pigen vi afleverede græd lidt, mens en anden pige fra Parian, der var blevet afleveret men jeg var oppe og se risterrasser græd endnu mere. De må nemlig ikke have kontakt med familien, de første 2 måneder de er der.. Irish som pigen hedder savnede sin mor meget, så meget at hun truede med at slå sig selv ihjel.. Det fortalte Moloy henover kaffebordet, mens pigen vi skulle aflevere lyttede med. Og Moloy og de andre voksne der sad ved bordet grinede bare af det.. Ja så er det sgu da heller ikke let at være pige, hvis ikke man bliver taget alvorligt! Bonita dumpede kraftigt i min karakterbog, kan dog glæde mig over, at der også er danskere oppe, hele 6-8 stykker tror jeg!

Dette var meningen, at dette afsnit bare skulle være en kort omgang om fødselsdagen i fredags, men der er bare så maget at berette om.. ;-)

Ha' det godt alle sammen!